På oldnordisk betyder Norðreyja “Nordlige øer”, fra norðr (nord) og eyjar (øer).
Inspirationen kommer herfra. Fra Danmark, Sverige, Norge, Sápmi, Finland, Åland, Skotland, Shetland, Orkney, Færøerne, Island og Grønland. Fra vikinger, finner, skotter, samere og inuitter.
Ikke oldnordisk, men moderne nordisk. En arv vi fortolker ind i fremtiden.
Nøgleordene er rå praktisk enkelthed og holdbarhed.
Naturen i Norden er en eksplosion af inspiration; en smuk blomst midt i klipperne, en farverig fugl mod den grå himmel, nordlyset i nattemørket.
Menneskenes håndværk ikke mindre, fra samisk duodji (sløjd) og danske glasblæsere til grønlandske tupilakker og Fair Isle strikning.
Kompromisløst uden at larme.
Norðreyja Design skaber grafisk design til tryk og skærm, indretning, udstillings-design, og hele virksomheders visuelle identitet. Et udtryk med nordiske indtryk.
Nordisk Design er et utroligt stærkt “brand”, som vi skal være stolte af og forædle.
Intuitiv brugervenlighed og let tilgængelighed. Enkelt uden at forenkle.
Kortprosa til kunstnerisk brug eller marketing, og længere tekster til fordybelse.
Vi finder den optimale formulering for at gøre det diffuse konkret, det komplicerede begribeligt, og det usigelige læsbart.
“Livet er ikke et timeglas, der tømmes, men et timeglas, der fyldes.
Derfor er kisterne så tunge at bære.” (Fra fotobogen “Københavns kirkegårde”)
En ny virksomhed, en ny fusion, et nyt datterselskab, et nyt brand; alle har brug for en sammenhængende visuel identitet, der skaber genkendelighed. Et udtryk der gør indtryk.
Hvert et hjørne af butikken, logoet, brochuren, og opslag på sociale medier, skal være en del af en konsekvent fortælling om virksomhedens værdier.
Ikke kun nye virksomheder – alle har ret til en ny chance for et godt førstehåndsindtryk.
Uden krom, plastik og færdige standardløsninger kan vi skabe en indretning i butikken eller på kontoret, der byder ansatte og gæster ind i et levende rum, der beriger og beretter om autenticitet og kerneværdier.
Sten, træ, glas, smedejern, uld, grøftekantsblomster, albuerum, vand, skind, keramik, papir og Carl Nielsen.
Vi gemmer al den nødvendige teknik i smukke indbyggede løsninger, og garanterer at gæsterne ikke ser en eneste ledning eller skærm – og samtidig gør vi vedligehold, reparation og rengøring let tilgængeligt.
Som kronen på værket den lille detalje, der gør rummet til en oplevelse: En nissedør, en gæstebog (eller gæstevæg), et kort til nåle – det der gør at gæsterne aldrig glemmer at de har været der.
På en finsk café i Hanoi (Vietnam) hænger der 200 ure på væggene, under loftet, i en sirlig orden. Hist og her kan du finde tiden i Tokyo, Santiago eller Melbourne, men 180 ure viser tiden i finske landsbyer. Fjollet, måske, men det er en ikonisk og uforglemmelig oplevelse.
Til virksomheder, foreninger og private tilbyder vi via hjemmesiden selvoptaget.dk assistance til at udgive egne optagelser og skriverier på platforme til e-bøger, trykte bøger, podcasts, blogs, videoer med videre.
Du kan udgive en trykt bog uden at købe et stort oplag, der fylder i garagen – vi kender alle tricksene i bogen.
Vil I tilbyde muleposer, termoflasker eller t-shirts med jeres logo, så er det ingen kunst.
Her kommer kunsten: I behøver hverken at få trykt et oplag, have dem på lager eller sende dem til kunderne. Det klarer print-on-demand løsningen.
I skal blot vælge varerne ud, godkende placeringen af logoet, og lægge dem ind i jeres webshop – og lade andre trykke tingene én ad gangen, sende, og betale jer.
I kan naturligvis også vælge bordskånere, iPhone covers, forklæder, krus, jakker, tasker, glas, hoodies…
Når vi har dækket alle hjørner af udtrykket, kan det være, at der stadig mangler en dybere forståelse i organisationen. Den flade nordiske struktur, medarbejderengagementet, det gnidningsfrie samarbejde og ansvarstagende… Måske har I medarbejdere fra udlandet, eller måske er jeres medarbejdere blevet knækket af et studiejob i en amerikansk burgerkæde…
Via hjemmesiden Moderne Vikinger tilbyder vi oplevelser, teambuilding og workshops, der hjælper medarbejderne og ledelsen med at forbinde sig til det urnordiske Félag – fællesskabet.
Måske skal vi løse udfordringerne i butikken (hvor udfordringerne opstår), måske skal vi ud at ride på islandske ponyer eller sejle i et vikingeskib…
Læs om mulighederne og lad os tale sammen om hvad der passer til jeres behov.
Norðreyja er en del af Mytoman. Det samme er Moderne Vikinger og Selvoptaget.
Bag Mytoman står Hasse “Hassan” Sørensen – grafisk designer, tekstforfatter, indretnings-virtuos, og forfatter til et utal af bøger (de fleste om nordisk kultur og historie).
Men ikke alene. I tasken ligger der et stort antal genier der råber højt for at blive lukket ud, sammen med deres symaskiner, lasergraveringsmaskiner, boremaskiner, rundsave, sakse, blyanter, trailere, trykkogere, ponyer, droner, cykler, regneark og fantastiske idéer.
Sammen kan vi lave en flæskesteg, en webshop, en ridetur, en brudekjole, to hylder, en video, fem opslag på Instagram, tre Gin & Tonic, og installere WiFi – samtidigt.
Telefon: 31 50 20 15 • myto@myto.dk